Personlig beskyttelsesudrustning

Før der udføres noget arbejde, skal man overveje, hvilken beskyttelsesudrustning der vil være brug for; det vil variere afhængig af opgaven og det anvendte produkt. Nogle af det almindeligste udstyr er anført nedenfor med retningslinier for, hvornår det skal anvendes. Yderligere oplysninger fås ved at kontakte Internationals Help Desk.


Ansigtsmaske

Hvilken type maske der skal bruges afhænger af, hvor farlig malingen er, hvor længe der males, hvor meget maling der bruges og hvor der males. Hvis malingen påføres med sprøjte, skal der anvendes helmaske med åndedrætsværn, og det anbefales, at denne opgave kun udføres af professionelle med specialistudstyr.

Beskyttelseshjelm

Der skal bruges beskyttelseshjelm for at beskytte hovedet, hvis der males på steder, hvor der er risiko for nedfaldende genstande o.lign.

Beskyttelsesbriller og ansigtsskærme

Der skal altid anvendes øjenværn, når der males. Hvilken type øjenværn der anvendes, afhænger af den opgave, der skal udføres. Beskyttelsesbriller kan undgå mindre stænk, men ansigtsskærme giver større beskyttelse.

Sikkerhedsstøvler

Det anbefales, at der anvendes antistatiske støvler med tåkappe, når der males båd. Disse bør i det mindste beskytte anklerne.

Handsker

Der skal altid anvendes kemisk modstandsdygtige handsker i god stand ved malingsarbejde. Handskerne skal udskiftes ofte og altid, så snart de ser snavsede ud indvendigt.

Overalls

I alle situationer, hvor der er stor risiko for at komme i kontakt med maling, skal der altid bruges bomuldsoveralls (mindst 60% bomuld), der dækker krop, arme og ben. Hvor der er mindre risiko for at komme i kontakt med maling, kan der bruges overalls til engangsbrug.

Barrierecreme

På bar hud, der ikke er dækket af beskyttelsestøj, skal der bruges barrierecreme. Der må dog aldrig anvendes barrierecreme i stedet for beskyttelsestøj.

Brug ikke vaselinebaserede produkter, da de vil bevirke, at produkter trænger ind i huden.